Afsted og første dag i Dresden

Så kom vi afsted. Turen sydpå gik planmæssigt, og efter en pause et sted i
Schleswig-Holstein — hvor parkeringsskiltet havde givet op og lagt sig ned — rullede vi
ind i Dresden sidst på eftermiddagen og fik pakket ud på hotellet.

Næste morgen startede vi med en gåtur langs Elben. Udsigten fra Neustadt-siden over til
Altstadt er noget nær det bedste postkort, man kan forestille sig: Frauenkirchens kuppel,
Hofkirchens tårn og hele rækken af sandstensfacader, med turbådene liggende ved kajen.
Vi gik over Augustusbrücke og videre til Theaterplatz.

Klokken ti var vi inde i Frauenkirche. Det er svært at forklare, hvor lyst og let der er
indeni — pastelfarver, guld og en kuppel, man bare bliver stående og kigger op i. Kirken
lå i ruiner i næsten 50 år efter krigen og blev først genopbygget i 2005, og det gør det
hele lidt større at stå i.

Om eftermiddagen tog vi en tur i pariserhjulet ved Postplatz. Derfra kunne vi se ned i
Zwingers gårdhave og ud over hele den gamle by, mens de gule sporvogne kørte rundt
under os. Bagefter gik vi ned i Zwinger selv og sluttede dagen af i hotellets pool.

Bastei og Königstein

Dagen gik til Sächsische Schweiz, og den startede stort. Bastei er en samling
sandstensklipper, der står som orgelpiber 200 meter over Elben, og udsigten derfra ned
over floden, Rathen og bordbjerget Lilienstein er af den slags, man bruger lang tid på
ikke at kunne fotografere ordentligt.

Basteibrücken fra 1851 snor sig mellem klipperne, og der er trængsel — men det er der en
grund til. Vi gik også en tur ind i Felsenburg Neurathen, resterne af en middelalderborg,
der lå gemt oppe mellem klippespidserne.

Efter frokost kørte vi videre til Festung Königstein, som ligger på et bordbjerg med
udsigt til alle sider. Fæstningen blev aldrig indtaget, og når man står på voldene, kan
man godt forstå hvorfor. Der er en panoramaelevator op ad klippesiden, en model i bronze,
der viser hele anlægget, og inde i udstillingerne dukkede der en ret uventet
en Terminator op.

Tilbage i Dresden gik vi en tur op ad Hauptstraße og kiggede ind i Neustädter Markthalle,
som er en fantastisk gammel markedshal med glastag og tre etager rundt om midten.

Karlovy Vary

Over grænsen til Tjekkiet og til Karlovy Vary — Karlsbad — som er en kurby, der ser ud,
som om den blev bygget til at blive fotograferet. Byen ligger klemt inde i en snæver
dal med floden Teplá løbende midt igennem, og hele vejen langs vandet står hotellerne og
kurhusene i pastelfarver, tårne og stuk.

Vi gik kolonnaderne igennem. Sadová kolonáda er en hvid støbejernskonstruktion, der ser
ud som noget fra et dukkehus, og Mlýnská kolonáda er den store med søjlerækken og de
varme kilder, som folk stadig går rundt og drikker af små tudekopper. Midt i det hele
ligger Thermal-hotellet fra 1970’erne i rå beton — det er svært at overse, og meningerne
er nok delte.

Om eftermiddagen tog vi kabelbanen op til Diana-udsigtstårnet. Vognen kravler op gennem
skoven, og fra toppen kan man se hele byen ligge nede i dalen som en model.

Vi sluttede med en tur op i villakvarteret, hvor de gamle kurvillaer står på række — det
ene tårn og den ene karnap flottere end den anden.

En dag mere i Dresden

En dag uden lange køreture. Vi startede stille med en morgentur ind forbi Residenzschloss,
hvor der næsten ikke var mennesker endnu, og videre gennem parken, hvor der var gang i et
eller andet marked.

Om eftermiddagen var vi i Gläserne Manufaktur — VW’s glasfabrik ved Großer Garten. Hele
bygningen er glas fra gulv til loft, og bilerne står som udstillingsgenstande på et
museum. Uanset hvad man mener om biler, er det et flot sted at gå rundt i.

Lige udenfor ligger Dresdner Parkeisenbahn, en smalsporet jernbane gennem Großer Garten,
som har kørt siden 1950. Det var en dejlig og fuldstændig unødvendig halv time.

Resten af dagen gik med Prager Straße, Hauptbahnhof med den store buede glashal,
springvandene, en bagerbutik vi ikke kom udenom, og aftensmad med kartoffelklöße og
sovs på Altmarkt.

Damptog til Moritzburg

Sidste dag, og den bedste slags. Fra Radebeul Ost kører Lößnitzgrundbahn, en smalsporet
damptogsbane fra 1884, og den kører stadig med rigtige damplokomotiver og gamle vogne med
træpaneler. Vi fik plads i den åbne udsigtsvogn, og så gik det ellers afsted gennem
Lößnitzgrund med røg, damp og fløjten.

Endestationen er Moritzburg, og der ligger slottet midt i sin egen sø — gult med
teglrøde kupler og en lige allé op til hovedindgangen. Det er et jagtslot bygget af
August den Stærke, og det er, som om nogen har tegnet det med lineal.

Vi gik en tur i byen, kiggede på kirken og fik set en veteranbus køre forbi på
“Sonderfahrt”, inden vi tog damptoget tilbage igen sidst på eftermiddagen. Sådan skal en
sidste feriedag se ud.