Så kom dagen hvor vi endelig kom op at flyve. Vi har begge længe ønsket at flyve helikopter, og her fik vi så muligheden for både at flyve en tur og at se Grand Canyon, Hover Dam og det smukke ørkenlandskab rundt om Las Vegas. Efter en kort introtur satte vi os til rette i maskinen. Take-off er en underlig følelse. Man hænger en meter over jorden og flyver så langs en vej ud mod en åben plads… Det hele er lidt som at lette med en flyver, bort set fra at man stiger en del hurtigere til vejr. Man skulle tro den var mere ustabil, men den holdt sig godt i luften. Det gav propper når han steg og sank men er det en fantastisk oplevelse.

At flyve så tæt over byens tage og se de små mennesker rende rundt. At suse ud mod horisonten og se ud over vidderne det er bare en stor oplevelse. Det første vi så var en af de mange søer, derimellem Lake Mead. Derefter fløj vi over øde byer, så små dyr flygte fra maskinen og nåede derefter Hover Dam. Det er godt nok et smukt syn, når man flyver tæt om den enorme menneskabte konstruktion. Lige inden vi nåede til Grand Canyon satte piloten titelmelodien til Indiana Jones på i høretelefonerne, og det syn som mødte os var intet mindre end storslët! Vi fløj ned mellem de høje bjergsider og følelsen af at være lille var der ingen diskussion om. Vi fulgte en flod i bunden og endte oppe over det hele og begyndte turen hjemad. Først skulle maskinen tankes op igen og så fløj vi hjem mod solnedgangen som spejlede sig i Lake Mead og mod tilbage Las Vegas.

Da vi nåede til byen fløj vi over The Strip og så hele gaden oplyst fra oven. Det er simpelthen så imponerende et syn og igen var vi mundlamme.

Billederne er i omvendt rækkefølge. De første er af The Strip og de sidste er hvor vi letter…