Morgenen den 24 begav vi os fra hotellet mod Los Angeles. Den super seje Ford Mustang Cabriolet ventede på os… Vi fandt hurtigt ud af Las Vegas. Det er overraskende så hurtigt det bliver ørken.
Et godt stykke ude så vi et skilt mod en Ghost Town og det måtte vi bare prøve. Vi fandt den ikke men til gengæld fandt vi en lille bitte trailerpark by, et sted turister ikke kommer.
Derefter kørte vi afsted ud over ørkenen og mand det er øde og varmt. Vi stoppede ved et Info center, og den korte tid i varmen brændte det virkeligt.
På vejen igen og øde strækninger over alt. Pludselig så vi et skilt til Calico. En gammel mineby som havde enorm charme. Man kunne klart mærke guldgraver stemningen stadigt. Flotte gamle huse, folk der var klædt ud og diverse souvenir butikker over alt. Men det var en stor oplevelse som man bør unde sig.
Det blev mere bakket, grovere og grovere natur og pludselig var vi i bjergene omkring Los Angeles. Trafikken tog til og vi holdt en del i kø. Vi havde ikke bestilt hotel så vi fik kørt en del rundt. Vi havde fundet et rabathæfte, men værelserne var enten optaget eller også var rabatten på værelser i hverdagen, for én person, mod gården eller andre undskyldninger. Da vi endeligt fandt noget, var vi godt trætte og hoppede direkte i seng.





























