Ankommet til hotellet.

Onsdag (02.10.2024)
Efter en taxitur på ca. 45 min. (og lige så mange km.) landede vi ved hotellet. Taxi-kørsel er billigere end hjemme, så for dem, der ikke er til offentlig transport og bus-/togskift: Turen løb op i ca. 18.000 Yen (ca. 830kr.) efter taxameter.

På hotellet var de 6 ansatte i receptionen ekstremt servicemindede og gjorde et stort nummer ud af at fortælle om tider for morgenmad, kode til værelsesdør, åbnings-/lukketider, hvordan man kom gennem hoveddøren efter midnat, og spa-afdelingens åbningstid (som er fra kl. 15:00-09:00).

Efter vi var blevet installeret på værelset og have skyllet flystøvet af, begav vi os ud i aftenen (det bliver mørkt ved 17:30 tiden), og ned ad de små sidegader, hvor vi fandt en restaurant på et Hostel.

Udvalget var ikke stort, til gengæld smagte det fantastisk og var billigt (2.670Yen ‎ = 121,95 DKKincl. drikkevarer). Dybstegt kylling med nudler og nogle små æbleskivelignende dybstegte boller med rød ingefær. Det viste sig at være fiskeboller med blæksprutte stykker i. (Søren var ikke fan).

Torsdag (03.10.2024) vågnede vi først så sent, at morgenmaden på hotellet var overstået, (Mørklægningsgardinet virkede fantastisk), så vi måtte ud i byen og finde morgenmad. Efter at have sat os lidt ind i metro systemet (det er delt ind i rød, blå, grøn og gul linje), tog vi den røde linje to stationer væk, (En enkeltbillet står i 190Yen = 8.80 kr.) hvor vi fandt en café. På mange af metrostationerne er en stor mængde indkøbsmuligheder af ting, man ikke lige vidste, man stod og manglede – som fx. alt fra sko til hatte, grøntsager og brød og meget meget mere.

Efter at have stillet sulten begav vi os ud i nogle af mange butikker i Shinsaibashi-Suji Shopping Street. Det er et område med alle mulige og umulige butikker, der sælger alt fra forskellige plastic souvenirs til mærkevarer, hvor de fleste accepterer kreditkort og enkelte kun kontanter.

Til aften fandt vi en spøjs restaurant (vist en form for sportsbar, med fadølhaner ved bordene), hvor vi fik sticks med forskellige grøntsager svøbt i bacon (kokkens valg).
Tjeneren var vældig begejstret for at kunne demonstrere og træne sit engelsk og da vi fortalte vi kom fra Danmark sagde han “Eriksen” (Fodboldspilleren), og da ingen af os går særlig meget op i fodbold, svarede Jan “Schmeichel”, og fyren så lidt desorienteret ud. Han var tilsyneladende ikke gammel nok til at kende / have set Schmeichel spille.
Da vi kom tilbage til hotellet havde vi vandret 8,3 km og så var det op og på hovedet i seng.

Hotellet havde gratis alkohol og det skulle jo også prøves af.

Fredag (04.10.2024) lykkedes det os at komme op så tilpas tidligt, at vi nåede morgenmaden på hotellet. Det er noget ganske andet end “Continental Breakfast”.
Ris, Nudler, forskellige retter med dybstegt og indbagt kød, fisk og grøntsager samt sovser og salat er der mest af. Lidt hvidt toastbrød til at riste, og nogle morgenmadsprodukter med mælk til, samt the, kaffe og yoghurt.
(Personligt er jeg ikke god til varme retter til morgenmad, men mætte det blev vi da).
Vi havde besluttet os for at ville ud og se Osaka Bymuseum og Osaka Castle og med lidt indlagte stop undervejs, kunne det bedst svare sig med et dagskort til metroen, hvor man kan køre lige så tosset man vil for 820Yen ‎ = 37,45 DKK.

På vej mod bymuseet gjorde vi stop ved Tennoji Station for at se Abeno Harukas, der er Japans højeste bygning med 60 etager (300m høj) og udsigtsplatform.

Det koster 2.000 yen (91,00 kr.) at komme til tops. (Det gav godt nok propper i ørerne at køre med elevatoren, men sikken en udsigt deroppe fra).

Derefter begav vi os til Osaka Bymuseum (som ligger skråt overfor Osaka Castle) hvorfor vi købte billet til begge dele samtidig. Bymuseet har en fin opbygning og gennemgang af historien, men er nok helt ærligt mest for japanere.

Laaaangt de fleste skilte er (ikke forbavsende) på japansk, og nogle af dem er med engelsk oversættelse (dog med lille skrift og tæt ved gulvet).

Efter bymuseet gik vi over til Osaka Castle, der ligger omkranset af et voldanlæg og høje mure.

Hvis man IKKE har købt billet på forhånd, er man henvist til at stå i kø for at købe billet, (Da vi kom dertil, var køen på 30-45 min.), men da vi HAVDE købt billet, kunne vi gå udenom køen og direkte ind.

Vi danskere er jo forvænt med slotte som Kronborg, Rosenborg og Frederiksborg, hvor vi kan opleve riddersale og sovegemakker m.v., så vi havde forventet at se noget tilsvarende med sale hvor Samuraierne havde bevogtet kejseren o.lign.
Slottet er smukt udefra, men indvendigt var det lidt en gentagelse af udstillingen på Bymuseet, fordelt over 8 etager, (Elevatoren var under reparation), men en fin udsigt fra toppen af slottet.
Slottet er genopført i 1931 og renoveret 1997, hvilket det bar præg af. Man fornemmede godt nok historiens vingesus, men når man er forvænt med GAMLE slotte, er Osaka Castle ikke helt så imponerende.

Vel hjemme på hotellet skulle spa-afdelingen tjekkes ud. Det viste sig at være et vandbassin på 2×5 meter, med mineralholdigt varmt vand (41,9 gr.) og omkring en halv meter dybt, så det blev ikke til nogen svømmetur.

Om aftenen tog vi toget tilbage til Shinsaibashi-Suji Shopping Street, hvor vi dagen forinden havde set en restaurant med Running Sushi. Ikke “All-you-can-eat”-slagsen, men den originale, japanske, hvor du betaler pr. tallerken.
Det smagte fantastisk og var super friskt – men all-you-can-eat-varianten hjemme, har bredere udvalg.

Efter maden fandt vi en lille hyggelig cafe, hvor vi fik en kaffe og lidt kage.

Vel tilbage på hotellet havde vi tilbagelagt 19.090 skridt (11,1 km.)