Søndag (06.10.2024)

Morgenmaden blev indtaget på hotellet. Tjek-ud senest kl. 10:00 blev nået i fin mellemtid.

Billet fra hotellet til Osaka Station og dér skift til tog mod Kyoto. På en af metro-perronerne var der dedikerede kø-steder kun for kvinder, men de ledte så ind i vogne, hvor der ikke var kønsopdeling.

Det (kønsopdelte vogne) var der så til gengæld på Kyoto station (uden vi fandt angivelse/oplysning om det andre steder end på togvognen).
Årsagen til kønsopdelingen har vi ikke undersøgt nærmere, men der har været sager med kvinder som er blevet gramset på.

Turen til Kyoto forløb i ro og mag, med udsigt til en næsten skyfri himmel.

På Kyoto station skulle vi finde spor 32-33.
I modsætning til andre toglinjer skulle vi ikke købe billet fra Kyoto til Tambaguchi, men først ved udgangen ved endestationen købe en tillægsbillet.

Ved Tambaguchi stationen lå en kiosk, og de har noget af et udvalg. Alt bimler og bamler og du kan få næsten alt.

Derfra var der 6-7 min. gang til hotel S-Peria, hvor vi ankom kl. 11:30.
Tjek ind var først mulig kl. 15:00 så vi fik lov at vente i Vestibulen/Lobbyen til klokken blev 15:00.

Det var der også mange andre, der gjorde, så da klokken blev 15:00, blev der nærmest kapløb til skranken for at tjekke ind.

Vi var tættest på (og retfærdighedsvist skal siges, at vi også var de første), så vi var de første, der fik udleveret vores nøgler til værelset.

Bygningerne herude er ikke så høje som i Osaka, så fra et værelse på 10. sal er vi her placeret på 4. sal.

Toiletterne er automatiseret, og her i en sådan grad, at der måtte en oversættelse til for betjening.

Efter at være blevet indlogeret og installeret gik turen ud at spise. På vejen fra stationen til hotellet så vi en restaurant med running sushi, som blev målet for aftensmaden.

Der var mange andre, der havde fået samme brilliante ide. Ved indkørslen til p-pladsen stod en mand og dirigerede trafikken med lysende stave (som set i lufthavnen, når de taxier fly til gaten).

Inde i restauranten skulle man angive om det var eat-in eller take-away og antal personer. Derpå fik man et nummer – og så måtte man væbne sig med tålmodighed og vente til ens nummer blev kaldt frem på skærmen.
(Det er lidt grænseoverskridende, når “nu betjenes” viser 994, og ens nummer er 1130).

Det gik nu forholdsvis hurtigt, og når nummeret blev kaldt frem, scannede man sit nummer og fik af maskinen anvist et bord.

Ved bordet bestilte man via en skærm, og derefter kom det man havde bestilt direkte ind på sidesporet ved ens bord.

Når man var færdig med at spise, var maden registreret på bord nummeret og så var det bare at gå til kassen og scanne og betale. Det eneste personale, der var, var køkkenpersonale og dem, der tog ud af bordene samt den person, der udleverede take-away-ordrene.

10 min. gang tilbage til hotellet, og så var det tid til aftenkaffe og på hovedet i seng.