Fredag (11.10.2025)
Efter morgenmaden var det tid til at tjekke ud.
Med toget til Kyoto Station og der købe billetter til Shinkansen. Vi valgte at ofre ca. 200 kr. ekstra mod til gengæld at få plads på Businessclass (Green car), hvor der er bedre plads til benene og bredere sæder (2+2 sæder i stedet for 2+3 sæder i bredden).

Fra Kyoto til Tokyo (en strækning på ca. 450 km.) er der 4 stop og turen gøres på ca. 2 timer og 20 min., så mellem stationerne er man godt oppe i fart; 275-285 km/t. Man føler ikke farten, og når man kigger ud af vinduerne, ser det heller ikke sådan ud.

Der var frit wifi ombord – men hastigheden på forbindelsen svarede slet ikke til togets fart.

Turen til Tokyo bragte os forbi både solcelleparker (der i Japan ikke kun er placeret på jorden) og forbi Mount Fuji.

Mount Fuji var ikke klædt i sne, så for illusionens skyld er her et billede fra det store internet af Mount Fuji med sne.

De sidste to billeder af bjerget er lånt fra nettet.

Bygningerne omkring stationen rager godt op i landskabet. Tokyo Midtown Yaesu, der ligger overfor stationen er 240 meter høj og rummer 45 etager bestående af kontorer, hotel og butikker.

Vel ankommet til Tokyo fandt vi udgangen til taxi-holdepladsen. (Også her opgav vi at danne os et overblik over toglinjer for at komme til hotellet).

Taxi-køen var lang, men vi rykkede hurtigt frem. Taxierne blev tildelt og køen blev styret med hård hånd af en kvide iført lysstav og jakke med aircondition.

Inde i taxien kørte reklame-TV om kap med reklameskilte og -skærme udendørs, og et kvarters tid senere var vi fremme ved hotellet (1.800 yen ‎ = 82,35 DKK)

Check-in gik kvikt og nøglekortet gav adgang til værelset på 25. sal.
(Alle hotelværelserne har i øvrigt været bygget over samme model og er på ca. 11 kvm. Badeværelset er en helstøbt plastic-enhed med badekar og generelt mangler der skabe).

Efter at have slæbt bagagen op på 25., var det tid til at komme ud og nyde dagens sidste solstråler og se lidt på byen, og finde noget at spise.

I andre byer/andre lande har vi set katte- og ugle-caféer, men i Tokyo stødt vi på vores vej rundt i byen på en “Puddel-café”.
Vovsen i vinduet så i alle fald ud til at savne besøg.

Efter aftensmaden satte vi kursen mod hotellet og stødte på vores vej gennem byen på et hold go-carts.
De blev tidligere kaldt Mario Karts, men Nintendo gjorde krav på ophavsrettighederne, hvorefter de nu kaldes MariCars.

Tokyo er i øvrigt en af verdens største byer, både areal- og befolkningsmæssigt: 2.194 kvadratkilometer og 37 mio. mennesker.