Lørdag (12.10.2024).

Morgenmaden serveres her på hotellet på 4. sal. (3. sal findes ikke – Japansk overtro om at tallet 3 bringer ulykke).

Efter dagens morgenmad tog vi toget ind til Shibuya, (hvor man finder det “kendte” lyskryds, med fodgængerfelt på kryds og tværs af krydset – og statuen af den berømte hund “Hachikō”, der er kendt som en af de mest loyale hunde i Japan af rasen Akita.

Hochikō tilhørte professor Hidesanurō Ueno. Når professoren vendte hjem fra arbejde ventede hunden hver dag på sin ejer på Shibuya station.

I 1925 døde professoren uventet, men hunden fortsatte med at vente på ham i næsten 10 år, indtil den selv døde i 1935, og blev et symbol på loyalitet og hengivenhed.
Historien har inspireret til film, bøger m.v., verden over.

Turen videre gennem byen efterlod mange indtryk. Den ene lysreklame overskygger den anden, og lydene er et konstant bippen og dytten.
Til gengæld er der ingen i trafikken, der bruger horn – og myg/fluer og andet kryb har vi stort set ikke mødt.

Til trods for de mange lyskryds er der mange steder personer, der med lys-stave dirigerer trafikken.

Vi bor i Sumobrydernes bydel Ryoguko, og der er et enormt stadion lige ved siden af hotellet. På stationen kan man se en gengivelse af deres bryde ring.

Efter en eftermiddagskaffe og et tiltrængt hvil på en Starbucks-Cafe, gik turen tilbage til hotellet, hvor vi havde planlagt at skulle dyppe os i roof-top-poolen, men det viste sig, at den kun er åben juli – september, så vi måtte nøjes med at nyde udsigten.