Søndag (06.10.2024)

Morgenmaden blev indtaget på hotellet. Tjek-ud senest kl. 10:00 blev nået i fin mellemtid.

Billet fra hotellet til Osaka Station og dér skift til tog mod Kyoto. På en af metro-perronerne var der dedikerede kø-steder kun for kvinder, men de ledte så ind i vogne, hvor der ikke var kønsopdeling.

Det (kønsopdelte vogne) var der så til gengæld på Kyoto station (uden vi fandt angivelse/oplysning om det andre steder end på togvognen).
Årsagen til kønsopdelingen har vi ikke undersøgt nærmere, men der har været sager med kvinder som er blevet gramset på.

Turen til Kyoto forløb i ro og mag, med udsigt til en næsten skyfri himmel.

På Kyoto station skulle vi finde spor 32-33.
I modsætning til andre toglinjer skulle vi ikke købe billet fra Kyoto til Tambaguchi, men først ved udgangen ved endestationen købe en tillægsbillet.

Ved Tambaguchi stationen lå en kiosk, og de har noget af et udvalg. Alt bimler og bamler og du kan få næsten alt.

Derfra var der 6-7 min. gang til hotel S-Peria, hvor vi ankom kl. 11:30.
Tjek ind var først mulig kl. 15:00 så vi fik lov at vente i Vestibulen/Lobbyen til klokken blev 15:00.

Det var der også mange andre, der gjorde, så da klokken blev 15:00, blev der nærmest kapløb til skranken for at tjekke ind.

Vi var tættest på (og retfærdighedsvist skal siges, at vi også var de første), så vi var de første, der fik udleveret vores nøgler til værelset.

Bygningerne herude er ikke så høje som i Osaka, så fra et værelse på 10. sal er vi her placeret på 4. sal.

Toiletterne er automatiseret, og her i en sådan grad, at der måtte en oversættelse til for betjening.

Efter at være blevet indlogeret og installeret gik turen ud at spise. På vejen fra stationen til hotellet så vi en restaurant med running sushi, som blev målet for aftensmaden.

Der var mange andre, der havde fået samme brilliante ide. Ved indkørslen til p-pladsen stod en mand og dirigerede trafikken med lysende stave (som set i lufthavnen, når de taxier fly til gaten).

Inde i restauranten skulle man angive om det var eat-in eller take-away og antal personer. Derpå fik man et nummer – og så måtte man væbne sig med tålmodighed og vente til ens nummer blev kaldt frem på skærmen.
(Det er lidt grænseoverskridende, når “nu betjenes” viser 994, og ens nummer er 1130).

Det gik nu forholdsvis hurtigt, og når nummeret blev kaldt frem, scannede man sit nummer og fik af maskinen anvist et bord.

Ved bordet bestilte man via en skærm, og derefter kom det man havde bestilt direkte ind på sidesporet ved ens bord.

Når man var færdig med at spise, var maden registreret på bord nummeret og så var det bare at gå til kassen og scanne og betale. Det eneste personale, der var, var køkkenpersonale og dem, der tog ud af bordene samt den person, der udleverede take-away-ordrene.

10 min. gang tilbage til hotellet, og så var det tid til aftenkaffe og på hovedet i seng.

Her kommer en masse billeder af ting som er skøre eller som har undret os lidt.

Helt ok alkoholfri øl, men hvorfor servere den i shots glas?

Mælkethe. Sådan lidt bitter smag, men helt ok kold

Vi ledte efter en bog om kyllingeopdræt for en ven og blev ført over i kogebogsafdelingen… tæt på.

Det er selvfølgelig også en måde at undgå slid på den fine sportsvogn.

Så er der unlimited botox til folket!

En milliard yen for et hus…

Det er faktisk ok at bade i drikkevandsfontænens vand.

Bananost…

ALDRIG

Gamecube spil!

Rumlen i maven eller larmende babyer?

Meget lidt strømlinede biler. De fleste ligner Dublo biler.

Toiletterne er nogle enorme udstyrsstykker

Ledningerne er sikkert nemme at finde rundt i for de indviede

Take Away er faktisk ret billigt og fantastisk

Når man kommer ude fra regnen med en paraply, er det vigtigt at den stilles udenfor. Ellers skal den tørres eller i en maskine som denne, hvor man kan få en plasticpose om.

Kagerne er super flotte hernede!

Smukke blomster de fleste steder i byen

Vi overværede også skolernes motionsdag, eller de øvede vist bare

Der er noget meget dystopisk over sådan en tom legeplads

Politiet cykler!

Hvis nu man har for mange faldskærms tv hjemme, kan man jo bygge et juletræ.

Køkultur er fantastisk her i Japan

Der har de sidste par dage været korfestival i tv…

Crocs er og bliver de grimmeste sko på markedet, og butikken har et bredt, grimt udvalg OG små dimser man kan smykke sine sko med.

Der er spillehaller over alt, og da vi gik forbi en kl. 10 om formiddagen, var der godt med mennesker på en hverdag.

Søren har en våbenbutik i Tokyo han ikke har fortalt om før…

Man ser tit Gocarts i Tokyos gader.

New Zealand

Cirkel K findes også i New Zealand, men blot som kiosk.

Træerne er store og smukke hernede.

Butikkerne er virkeligt trimmede!

Dansk ost er ret stort i New Zealand, dog koster sådan en lille ost hvad der svarer til 55.62 kr.

Vi suste forbi et hotel på en bakke, med en rutsjebane helt ned i søen. Det må være sjovt at prøve!

En holder til vinglad PÅ vinen.

Lørdag, (05.10.2024)
Stille start på dagen med morgenmad og planlægning af dagens “to-do’s”.

Klog af andres skade (politikere og andre, der har brændt rigtig mange penge af på roaming-afgifter), skal man i indstillingerne på telefonen slå mobildata fra.
Det medfører så, at det med at finde vej på Google Maps udenfor wifi-zonerne, bliver lidt af en udfordring.
Bevares – man kan downloade dele af maps til telefonen, så man har et kort over et bestemt område på telefonen uden at bruge data.

Alternativt kan man rundt omkring købe et sim-kort med forudbetalt data eller (hvis telefonen kan håndtere det) downloade et esim-kort til telefonen.

Jan valgte sim-kortet (5GB i 10 dage for 3.000 Yen ‎ = 137,02 DKK) og jeg valgte esim-kortet. Jeg valgte 30 dage og 3GB data, (til 8,50 USD ‎ = 57,50 DKK) og de 75% af de 3GB er opbrugt her til morgen, så hvis man kaster sig ud i den slags, så køb rigeligt med data.

Morgenens gøremål blev derfor udvidet med genopfyldning af data (10 GB for 18,00 USD ‎ = 122,24 DKK) ud fra devisen, at det man har fået for meget, er billigt at smide væk. (ShuBiDua, Humbug, ShuBiDua5 fra 1977).

Vi havde hørt om en brilleforretning
“J!NS”, der kunne tage synsprøve og lave glas/briller samme dag, så det besluttede vi os for at teste – kombineret med at tage toget ud i omegnen af Osaka, nærmere bestemt Ikeda, hvor det berømte Cup-Noodle-museum ligger, som vi så kunne opleve ved samme lejlighed.

Blå linje ind til Osaka Central Station og derfra videre ud til Ikeda.
“J!NS” lå i et mindre center i forbindelse med stationen. Jan bestilte tid til synsprøve, (40-45 min. ventetid) og valgte briller i ventetiden, J!NS har nogle meget spændende designs, og så blev det tid til elektronisk synsprøve/øjenudmåling.
Det foregik på engelsk af varierende kvalitet, men der bruges mange fagter, så det hele gik op i en højere enhed.

Prisen for stellet er inkl. alm. brilleglas med anti-refleks og antiridse behandling. Derudover kunne man vælge forskellige tilvalg som farvetonede glas, antifog -behandling, og for dem, der bruger meget tid foran en pc-skærm, kunne man vælge glas, der skærmede det blå uv lys fra elektroniske skærme.
Hvert af tilvalgene kostede mellem 5-7.000 Yen.

Mest interessant for en brillebruger var en antifog-coating hvor glasset bliver belagt med en coating, der gør, at de ikke kan dugge, når man kommer ude fra kulden og ind, hvilket dog ville forlænge leveringstiden til en uge.
Nu stod vi jo og skulle videre, så Jan valgte standard-versionen, og da de havde både stel og glas på lager, kunne vi hente brillerne i løbet af en times tid.

I ventetiden vandrede vi over til Cup-Noodle-Museet. Det viste sig at være “en ting”, for især børn og børneforældre, hvor man kan dekorere sin egen nudelkop, vælge nudler og krydderier/ingredienser, og derefter få koppen med sig hjem i en forseglet, oppustet pose, så den var beskyttet for transport. Køen var kæmpelang, men børnene var edderspændte (det må have krævet STOOOR tålmodighed fra forældrenes side).
Vi nøjedes med at se lidt om udviklingen af produktionen fra den spæde start til i dag (hvilket var gratis).

Udenfor stod en statue af grundlæggeren/opfinderen af cup-noodles.

Derefter gik turen tilbage til centret for at hente briller. Jan havde valgt nogle med magnetiske click-on-solbriller (de er godt nok smarte) og det mest fantastiske (ud over leveringstiden) er, at de kostede 19.990 Yen ‎ = 913,04 DKK (Louis Nielsen har noget udviklingspotentiale der).
Der er så i øvrigt 6 mdr. garanti på (men kun i Japan).

J!NS ligger i forskellige byer, så hvis tid og lejlighed byder sig, kan det være, jeg også skal tjekke det ud.

Derefter tog vi os en kaffe i den lokale Starbucks (med en kage til), inden vi tog toget tilbage mod hotellet.

Om aftenen (før aftensmaden) gik vi til Shinsaibashi-Suji Shopping Street, og der var om muligt endnu flere mennesker end de andre gange, vi havde været der, så vi valgte i stedet at gå ned i en af de små sidegader og få noget at spise.
Vi endte (igen) på Roots Hostel, og da vi kom tilbage til hotellet havde vi igen tilbagelagt 11km.
Tid til at pakke – søndag går turen til Kyoto.

Ankommet til hotellet.

Onsdag (02.10.2024)
Efter en taxitur på ca. 45 min. (og lige så mange km.) landede vi ved hotellet. Taxi-kørsel er billigere end hjemme, så for dem, der ikke er til offentlig transport og bus-/togskift: Turen løb op i ca. 18.000 Yen (ca. 830kr.) efter taxameter.

På hotellet var de 6 ansatte i receptionen ekstremt servicemindede og gjorde et stort nummer ud af at fortælle om tider for morgenmad, kode til værelsesdør, åbnings-/lukketider, hvordan man kom gennem hoveddøren efter midnat, og spa-afdelingens åbningstid (som er fra kl. 15:00-09:00).

Efter vi var blevet installeret på værelset og have skyllet flystøvet af, begav vi os ud i aftenen (det bliver mørkt ved 17:30 tiden), og ned ad de små sidegader, hvor vi fandt en restaurant på et Hostel.

Udvalget var ikke stort, til gengæld smagte det fantastisk og var billigt (2.670Yen ‎ = 121,95 DKKincl. drikkevarer). Dybstegt kylling med nudler og nogle små æbleskivelignende dybstegte boller med rød ingefær. Det viste sig at være fiskeboller med blæksprutte stykker i. (Søren var ikke fan).

Torsdag (03.10.2024) vågnede vi først så sent, at morgenmaden på hotellet var overstået, (Mørklægningsgardinet virkede fantastisk), så vi måtte ud i byen og finde morgenmad. Efter at have sat os lidt ind i metro systemet (det er delt ind i rød, blå, grøn og gul linje), tog vi den røde linje to stationer væk, (En enkeltbillet står i 190Yen = 8.80 kr.) hvor vi fandt en café. På mange af metrostationerne er en stor mængde indkøbsmuligheder af ting, man ikke lige vidste, man stod og manglede – som fx. alt fra sko til hatte, grøntsager og brød og meget meget mere.

Efter at have stillet sulten begav vi os ud i nogle af mange butikker i Shinsaibashi-Suji Shopping Street. Det er et område med alle mulige og umulige butikker, der sælger alt fra forskellige plastic souvenirs til mærkevarer, hvor de fleste accepterer kreditkort og enkelte kun kontanter.

Til aften fandt vi en spøjs restaurant (vist en form for sportsbar, med fadølhaner ved bordene), hvor vi fik sticks med forskellige grøntsager svøbt i bacon (kokkens valg).
Tjeneren var vældig begejstret for at kunne demonstrere og træne sit engelsk og da vi fortalte vi kom fra Danmark sagde han “Eriksen” (Fodboldspilleren), og da ingen af os går særlig meget op i fodbold, svarede Jan “Schmeichel”, og fyren så lidt desorienteret ud. Han var tilsyneladende ikke gammel nok til at kende / have set Schmeichel spille.
Da vi kom tilbage til hotellet havde vi vandret 8,3 km og så var det op og på hovedet i seng.

Hotellet havde gratis alkohol og det skulle jo også prøves af.

Fredag (04.10.2024) lykkedes det os at komme op så tilpas tidligt, at vi nåede morgenmaden på hotellet. Det er noget ganske andet end “Continental Breakfast”.
Ris, Nudler, forskellige retter med dybstegt og indbagt kød, fisk og grøntsager samt sovser og salat er der mest af. Lidt hvidt toastbrød til at riste, og nogle morgenmadsprodukter med mælk til, samt the, kaffe og yoghurt.
(Personligt er jeg ikke god til varme retter til morgenmad, men mætte det blev vi da).
Vi havde besluttet os for at ville ud og se Osaka Bymuseum og Osaka Castle og med lidt indlagte stop undervejs, kunne det bedst svare sig med et dagskort til metroen, hvor man kan køre lige så tosset man vil for 820Yen ‎ = 37,45 DKK.

På vej mod bymuseet gjorde vi stop ved Tennoji Station for at se Abeno Harukas, der er Japans højeste bygning med 60 etager (300m høj) og udsigtsplatform.

Det koster 2.000 yen (91,00 kr.) at komme til tops. (Det gav godt nok propper i ørerne at køre med elevatoren, men sikken en udsigt deroppe fra).

Derefter begav vi os til Osaka Bymuseum (som ligger skråt overfor Osaka Castle) hvorfor vi købte billet til begge dele samtidig. Bymuseet har en fin opbygning og gennemgang af historien, men er nok helt ærligt mest for japanere.

Laaaangt de fleste skilte er (ikke forbavsende) på japansk, og nogle af dem er med engelsk oversættelse (dog med lille skrift og tæt ved gulvet).

Efter bymuseet gik vi over til Osaka Castle, der ligger omkranset af et voldanlæg og høje mure.

Hvis man IKKE har købt billet på forhånd, er man henvist til at stå i kø for at købe billet, (Da vi kom dertil, var køen på 30-45 min.), men da vi HAVDE købt billet, kunne vi gå udenom køen og direkte ind.

Vi danskere er jo forvænt med slotte som Kronborg, Rosenborg og Frederiksborg, hvor vi kan opleve riddersale og sovegemakker m.v., så vi havde forventet at se noget tilsvarende med sale hvor Samuraierne havde bevogtet kejseren o.lign.
Slottet er smukt udefra, men indvendigt var det lidt en gentagelse af udstillingen på Bymuseet, fordelt over 8 etager, (Elevatoren var under reparation), men en fin udsigt fra toppen af slottet.
Slottet er genopført i 1931 og renoveret 1997, hvilket det bar præg af. Man fornemmede godt nok historiens vingesus, men når man er forvænt med GAMLE slotte, er Osaka Castle ikke helt så imponerende.

Vel hjemme på hotellet skulle spa-afdelingen tjekkes ud. Det viste sig at være et vandbassin på 2×5 meter, med mineralholdigt varmt vand (41,9 gr.) og omkring en halv meter dybt, så det blev ikke til nogen svømmetur.

Om aftenen tog vi toget tilbage til Shinsaibashi-Suji Shopping Street, hvor vi dagen forinden havde set en restaurant med Running Sushi. Ikke “All-you-can-eat”-slagsen, men den originale, japanske, hvor du betaler pr. tallerken.
Det smagte fantastisk og var super friskt – men all-you-can-eat-varianten hjemme, har bredere udvalg.

Efter maden fandt vi en lille hyggelig cafe, hvor vi fik en kaffe og lidt kage.

Vel tilbage på hotellet havde vi tilbagelagt 19.090 skridt (11,1 km.)

Mandag den 30.09.2024 (den første officielle feriedag) kørte vi pelsbørnene til dyrepensionen, og tirsdag 01.10.2024 drog vi afsted mod lufthavnen i god tid. Flyet skulle lette mod Helsinki kl. 12:25 men var forsinket, så vi fik lidt ekstra tid i loungen. Vi lettede først kl. 13:00 – men heldigvis skulle vi først videre mod Osaka kl. 17:30 – så ingen stress!.

I Helsinki var der “omstigning” til en Airbus A350-900. Jan havde sørget for pladser med ekstra benlængde, bredere sæder og lægstøtte. (Premium Economy Flex var, hvis man skal have afbestillingsforsikring og ekstra kuffert med, ikke dyrere end “Monkey-class” – så det kan klart anbefales at undersøge).

13 timer senere landede vi i Osaka, hvor turen gennem både Immigration og Toldkontrol gik glat. Vi opgav hurtigt at finde ud af hvilken bus/hvilket tog, der kunne bringe os fra Lufthavnen og hvor vi i givet fald skulle stige om, og valgte i stedet den forreste taxi (Toyota Prius) i køen til at køre os til hotellet. Set i bagklogskabens klare lys var det nok heldigt, for der er to hoteller i Osaka, der hedder det samme (Super Hotel Premier Osaka), og vi ville på egen hånd (uden taxi) givetvis være endt på det forkerte.