Første morgen i San Francisco gik turen ned til butikken for at købe morgenbrød, på vejen dertil nikker og hilser folk. Her i San Francisco er der virkelig en dejlig stemning og det tegner til at blive en fantastisk oplevelse. Vi besluttede os til at aflevere bilen en dag tidligere end beregnet, i håbet om at kunne spare penge til bl.a. parkering. Efter at have kørt en del rundt fandt vi endelig drop off stedet og var pludselig på Fishermans Warf. Havnen er en oplevelse, med en dejlig stemning. San Francisco ligger på højde med Lissabon og man bliver solbrændt uden at vide det. Butikstorvene på molen har et specielt udseende, træ og gøgl dominerer.
I det fjerne hørte vi Søløverne og hold op de kan larme. Vi fandt dem og sikke grimme men nuttede dyr. De solede sig, sloges og parrede sig, foran en ordenlig mængde turister. Vi fandt frokost på Lou’s og fik en helt fantastisk salat. Derefter gik vi langs vandet tilbage mod the Ferry Building og kørte hjem. Metrosystemet er ikke det letteste. Man skal have lige penge og det havde vi ikke, hvor veksler man så? Og hvor skal vi egentligt hen? Nå men hjem kom vi. I supermarkedet købte vi aftensmad og nød den hjemme i vores lille lejlighed.
Dagen efter besluttede vi os at køre ind og nappe en sporvogn som dem man ser i film. Man sidder og hænger ud med benene mens folk hopper på og af. Ældre damer som lige hænger fast med neglene mens vognen drøner op og ned af bakkerne, er noget af en oplevelse. Ved endestationen hoppede vi af og begav os ned mod vandet. Vi fulgte bugten og i det fjerne, bag skyerne, kunne man se pillerne af Golden Gate Bridge. Der er ret langt at gå, men vi nød turen. Vi havde overvejet at leje en cykel, men da vi hørte de trak 500 dollars pr. cykel i depositum (og først betalte depositummet tilbage efter 3 dage) droppede vi det. Vi sad længe og nød stranden og så sejlskibe, fugle, vindsurfere og enormt glade hunde løbe og lege.
Vores tur hjemad fulgte vi Lombard Street. Der, hvor den krydser Van Ness Avenue som al trafikken drejer ned af, fortsætter man opad, og mand det går opad. Det er en bakke som hedder Russian Hill. Den er så stejl at det næsten er umuligt at gå op af den. Vi gik tre blokke og på toppen mødte der os et syn som var det hele værd: Den berømte, snørklede del af Lombard Street. En ting er det sjove og smukke ved vejens udformning, men husene langs vejen er altså også værd at lægge mærke til. Det er flotte designer lejligheder, gamle træ bygninger og alle har de en helt fantastisk udsigt over downtown San Francisco. Efter denne lange gåtur og alle oplevelserne, tog vi en sporvogn hjem. Den kørte hele vejen, og da det var chaufførens sidste tur den dag, fik vi aldrig mulighed for at betale. Vi spiste en på indisk restaurant ved navn Curry Boys og nød ellers aftenen i lejligheden.
Næste dag pakkede vi, fik afleveret nøgler og kørt ud til vores nye hotel. Labour day i USA er noget ret stort og vores lejlighed, og ret meget af byen var fuldt booket. Vi havde fundet et lille hotel ved lufthavnen og hele dagen blev brugt på at ligge og læse, slappe af og gøre os mentalt klar på den lange hjemrejse, vi havde foran os. Vi var da ude og gå omkring hotellet, men det var et industrikvarter, kun med en McDonalds og en chokolade fabrik med et lille salgs lokale.
Vores hjemrejse startede med halvanden time forsinkelse i San Francisco lufthavn. Men da vi kom ombord på den moderniserede United maskine, glemte vi alt om det. Gratis drikkevarer og et kæmpe udvalg af film, direkte i nakkestøtten foran en, letter sagen en del. Dette var en af de bedre flyveoplevelser, ud ad de i alt 8 gange vi har fløjet rundt på denne ferie. Piloten indhentede det hele og vi fik set en masse film. Vi landede i New York og drønede direkte ud til hotellet i Queens. Ikke noget fantastisk kvarter, men et rigtigt fint hotel.
Næste morgen skyndte vi os ind til Times Square, besøgte Disney Store og Toys”R”Us butikken, med et helt pariser hjul i tre etager. Fik købt lidt gaver og souvenirs og fik oplevet storbyen en sidste gang.
Turen tilbage mod hotellet viste sig at være en del sværere end ud. De havde nedlagt metroruten, så vi kørte lidt frem og tilbage, til vi fandt hjem til hotellet. Hotelbussen kørte os ud til lufthavnen og hvor var det skønt og underligt at høre dansk blandt de andre passagerer. Norwegians fly var også forsinket, men når man kommer op i Dreamlineren glemmer man alt om det. Piloten fløj os hjem på 7 timer og hvor er det fantastisk at sidde i et fly, som allerede inden det letter, har udlignet trykket, så det ikke gør ondt i ørerne. Der er lys i loftet som tilpasser sig destinationens døgnrytme og frisk luft så man ikke oplever så meget jetlag som ved et almindeligt fly. Derudover er der et fantastisk underholdnings system i nakkestøtten, mulighed for at oplade og større vinduer med elektronisk lysdæmpning. Der var ikke internet ombord som de skrev, men det gjorde ikke noget når der var så mange film, lydbøger, tv-serier og musik at vælge imellem. Vi landede i Oslo og nåede lige at få en kaffe. Det er en virkelig flot lufthavn, som de er ved at udbygge til noget ganske stort. Efter en flyvetur på 50 minutter, hvor vi sov allerede inden flyet var lettet, var vi i København. Vi fik kufferterne og tog metroen og toget hjem.
Det var så enden på vores store USA tur og alt i ser og læser her, skal i gange med 1000. Vi har oplevelser til resten af livet, gode råd og fif, hvis i vil derover og gøre os kunsten efter. Desuden har vi ca. 3000 billeder som i kommer til at se ved hver mulig lejlighed. Vi glæder os ihvertfald til at fortælle om alt vi har oplevet. Tak fordi i fulgte med her på bloggen.
Jan og Søren
Ps. Gæt en bro…
Kromannordkvist Rejse blog 