







Efter onsdagens lange koeretur ankom vi i Orlando til Hotel Drury Inn, som Jan havde fundet frem til via Tripadvisor.
Ud fra hotellets hjemmeside saa det ud til, at der var masser af ledige vaerelser, saa vi havde ikke booket vaerelser i forvejen.
Ifoelge hotellets hjemmeside skulle et dobbeltvaerelse koste ca. 135$ + tax (12,5%)
Da vi kom ind i receptionen ventede os imidlertid en overraskelse.
Jo – der var ledige vaerelser. Vi kunne faa vaerelse 720 + 722 (De laa ved siden af hinanden og med en doer imellem).
Vaerelsesprisen var dog ikke 135$ + tax, men 99,99 + tax.
Inkluderet i prisen var morgenmad incl. kaffe & juice, popcorn & sodavand kl. 15:00-22:00, mad kl. 17:30 – 19:00 incl. 3 drinks (Oel, vin, drinks), swimmingpool (Baade udendoers og indendoers), fitnessrum og – ikke at forglemme – det soedeste og mest imoedekommende personale, lige fra rengoeringsdamen, der soergede for, at vi blev registreret, saa vi kunne optjene points (hvis vi skulle finde paa at komme tilbage), og op til floormanageren, der rendte rundt mellem bordene og spurgte til gaesternes velbefindende og tog ud af bordene. Alt paa en soed og naturlig maade, uden at virke kommercielt.
Onsdagens vejrudsigt for torsdag var ikke optimistisk, men forudsagde baade regn og torden, saa det var ikke uden spaending, da vi trak gardinerne fra torsdag morgen. Heldigvis skinnede solen fra en let overskyet himmel.
Morgenmaden blev indtaget og straks derefter satte vi kurs mod Disneyworld.
Vi havde i forvejen hoert om baade den ene og den anden rabatmulighed, “Lej en handicappet og kom forrest i koen”, “Koeb en sixpack daase-cola og spar 50%”, “Koeb billetterne i billetudsalg i byen i forvejen” osv., men efter at have talt med en af de lokale, blev der brutalt rammet en pael igennem vore forhaabninger om at komme ind med rabat.
Disneyworld aabner kl. 09:00. Sammen med hvad der lignede resten af USAs befolkning myldrede vi i 4-5 vognbaner frem mod en af de mange indkoersler til Disneyworld. Tilkoerselsbanerne delte sig mod baade den ene og den anden temapark – vi havde kurs mod “Magic Kingdom”.
Vi moedte et bom-system, der minder om betalingsanlaegget ved Storebaeltsbroen – betalte 15$ for parkering og blev hurtigt ledt videre til parkeringsanlaegget, hvor omraaderne var opdelt med navne paa karaktererne fra Disneys eventyr. Saaledes kom vi til at holde i bane 18 i omraadet “Simba”, og derfra blev vi koert i tog ind mod hovedindgangen.
Det kan anbefales, at komme tidligt om morgenen, men parken lukker foerst kl. 23:00.
Efter transport fra p-pladsen til hovedindgangen skulle der koebes billet.
Det er aabenbart ikke normalt “kun” at koebe til en enkelt dag og en enkelt park. I alle fald skulle der argumenter frem, foer manden i billetlugen accepterede at saelge 3 billeter til en enkelt park en enkelt dag, men okay – rabatten for flere parker og/eller flere dage er til at tage at foele paa.
Fra billetlugen og ind i selve parken skal man enten koere med monorail eller sejle. Vi valgte sejlturen – og efter sejlturen skulle vi igennem sikkerhedstjekket, foer vi kunne komme ind i selve parken. Hele indgangsshowet tog omkring 40 min. – men SAA var vi ogsaa inde.
Temperaturen naermede sig 34 gr. C. og selvom vi holdt os i skyggen, piskede sveden af os. Stakkels de parkansatte, der skulle rende rundt en hel dag og smile og vinke i store kostumer.
Der var masser af butikker, der solgte alverdens “merchandise”, og der var masser af forlystelser at proeve. Vi holdt os til de forlystelser, hvor der var under 30 min. ventetid, og fik rigeligt tiden til at gaa endda.
Efter 6 solrige, varme og oplevelsesfyldte timer vendte vi naeserne mod udgangen og tog monorailen ud af parken, hvorfra vi blev koert tilbage til “Simba, raekke 18” og fandt Jeepen og, ved gps’ens hjaelp, vejen tilbage til hotellet.
Efter maden tilbragte vi en halv times tid i og ved poolen, hvor “skolelaerer-Jan” maatte haeve stemmen overfor en flok skrigende unger – og SAA blev der ro!
(Der er mange flere billeder fra turen, som vi viser, naar vi kommer hjem).