Mandag (07.10.2024)
Efter en god nats søvn var det tid til at prøve morgenmadsrestauranten på hotel S-Peria.

Udvalget var lidt anderledes. Lidt mere af noget og lidt mindre af noget andet.
Vi savner ost (og godt brød), så vi må ind forbi et af de nærliggende supermarkeder efter ost.
(Det er egentlig underligt, at hotellerne ikke har godt brød, for det kan købes i mange af de forskellige caféer/bagerier rundt omkring i byen).

På vej fra Kyoto til hotellet kørte vi forbi et Jernbanemuseum, som vi valgte som et af dagens mål, da der var varslet torden og regn.

Vejret var trykkende varmt og overskyet, så det så ud til, at meteorologerne (vejrapps’ene) nok skulle få ret.

Muséet lå en enkelt station fra hotellet, og da det ikke var begyndt at regne endnu, besluttede vi os for at gå dertil, ad de små lokale gader.

Fremme‎ ved museet løste vi billet (1.500 Yen ‎ = 68,84 DKK)
Museet er tilsyneladende også udflugtsmål for skoleklasser, så alle de små rollinger med forskellige kasketfarver var linet op udenfor og klar til at gå ind. 🥰

Museets er imponerende stort og med masser af natur information om jernbanen fra dens spæde start og op gennem tiden til Shinkansen (det japanske hurtigtog, der kører op til 320km/t og er fra 1964).
Børnene var især begejstrede for den afdeling, hvor de kunne få lov at køre med togene.

Udenfor kan man komme ud at køre med damplokomotiv og se en remise/værksted med mange forskellige gamle damplokomotiver og en drejeskive.

Vi brugte godt et par timer på museet (man kunne nok godt have brugt mere, hvis man havde villet).

Da det endnu ikke var begyndt at regne, valgte vi at gå tilbage til hotellet.
På vejen tilbage kom vi forbi en Uniqlo (tøjforretning), der trængte til et nærmere eftersyn.
I mange butikker kan man som turist (hvis man viser sit pas og køber for mere end 5.000 Yen‎ = 229,47 DKK) handle tax-free.
Det svarer til, at man sparer 10% (i alle fald på tøj).
Udstyret med bl.a. regnjakker til de varslede tordenbyger, begav vi os tilbage til hotellet og eftermiddagskaffe.

Om aftenen tog vi toget to stationer tilbage til Kyoto Station. Også den idé var der mange andre, der havde fået – Toget var proppet.

Elektronik er (nærmest selvsagt) meget billigere i Japan end hjemme, og elektronikforretningerne er KÆMPE store.
Vi besøgte Yodobashi Camera Multimedia, der består af 1 kælder og 6 etager over jorden – 35.000 kvm. i alt. ヨドバシ.com – Yodobashi Camera Multimedia Kyoto Store

(Som ansat må lydene og de blinkende skilte være en større udfordring end meget andet, men søde og hjælpsomme var de).

Vi fandt overfor stationen i underetagen under Nidec Kyoto Tower (et udsigtstårn) en food-hall, (en masse små restauranter med fælles borde-/bænkeområde), men besluttede os for at gå videre.

Vi endte på en Italiensk restaurant, der havde gen-tænkt de traditionelle italienske retter på japansk.

På vejen hjem derfra var vi glade for vores Uniqlo-indkøbte regn-/vindjakker, som viste sig at være alle pengene værd.

Tilbage på hotellet havde vi tilbagelagt 8,3km (11.300 skridt), så for lige at få varmet musklerne igennem, valgte vi at prøve hotellets “Shitsunai Onsen” (Termal bad, opvarmet af naturlige, varme kilder).
OBS: Der er en speciel Onsen-etikette/-ritual, der skal følges.