Tirsdag (08.10.2024)
Efter morgenmaden blev turen sat mod Nara.
Først toget til Kyoto – og der omstigning til toget mod Nara.

Der er flere forskellige operatører af togdrift i Japan, og linjen mod Nara er et andet selskab, så billetterne dertil skal købes i en anden automat. (I alle fald hvis man vil køre med Eksprestoget fremfor “bumletoget”).

Det var vi ikke opmærksomme på, så vi måtte over og stå i kø for at få penge tilbage for de forkerte billetter, men så lærte vi dét!

Derpå over og købe billetter til ekspreslinjen og afsted mod Nara, der er endnu en forstad til Kyoto.

I Nara gik vi gennem en overdækket handelsgade og derefter op ad trappen til indgangen til en stor park (Nara Park), hvor der bl.a. ligger et Buddhistisk tempel.

Vi kom forbi et buddhistisk tempel som stod flot og tronede over området.

I Nara Park går omkring 1.200 (sika)hjorte løs. Hjortene betragtes som beskyttede dyr og er en stor turistattraktion, da de frit strejfer rundt i parken og interagerer med besøgende.

Hjortene har været beskyttet i flere århundreder. De blev tidligere betragtet som hellige budbringere for Kasuga-helligdommen.

Hjortene må fodres, men kun med de “kiks”, man kan købe i parken (af “autoriserede” forhandlere).

Da vi havde fodret hjortene (nogle af dem) gik vi videre ned mod handelsgaden, hvor vi selv trængte til at få fyldt depoterne op. Det gjorde vi på en Starbucks, hvor vi nød udsigten over søen / “bjergene” i baggrunden.

---

Onsdag (09.10.2024)

Da morgenmaden var blevet indtaget begav vi os til Tambaguchi station, hvorfra vi tog toget til Nijo Station. Derfra til fods mod Nijo Castle.

På vej mod slottet faldt vi over et Buddhist Tempel med tilhørende vandhave. (Shinsen-En Garden), fyldt med Koi-Karper.

Nijo Slot er opført i 1601-1603 på foranledning af Tokugawa Ieyasu, der var grundlægger og første Shogun af Tokugawa Shogunate.

Slottet blev i 1994 registreret på Unescos verdensarv liste og blev i 2011 gennemgående restaureret.

Fremme ved billetlugen kunne man vælge mellem kun at se slottet udefra eller mod en højere billetpris også at se det indvendigt.

Ved indgangen til slottets værelser var opført nogle kæmpe reoler med nummererede pladser til de besøgendes fodtøj, så det var bare om at huske nummeret, hvor man stillede sine sko.

Indenfor i salene var det ikke tilladt at fotografere, så der er desværre kun billeder fra guiden, til at dokumentere de flotte sale.

En af gangene i slottet kaldes Nattergale-gangen”. Navnet skyldes gulvkonstruktionen, der er lavet på en sådan måde, at det giver en fløjtende eller kvidrende lyd, når man går på det.

Lyden opstår som følge af træplankernes unikke konstruktion, der gør, at de knirker på en bestemt måde, når de belastes. Formålet var at fungere som en form for alarmsystem, der skulle afsløre indtrængende personer eller snigmordere, så slottets beboere kunne blive advaret om potentielle farer.

Udenfor er slottet omkranset af en borgmur og voldgrav og flotte haveanlæg.

Efter sådan en tur føler man sig lidt inspireret til at se TV-serien Shogun (både den nye og den “gamle” med Richard Chamberlain).

På vej hjem fra slottet tog vi ned gennem nogle af de små smøger hvor Geishaerne holder til, men tidspunktet på døgnet gjorde nok, at de ikke var ude.

På vejen tilbage til hotellet så vi en parkeringsplads under en bygning, hvor der var en drejeskive, som lettede ind-/udkørslen til/fra de snævre parkeringspladser.