Torsdag, (10.10.2024)

Ikke langt fra hotellet (ca. 5-6 stationer væk) lå en stor bambusplantage, som vi havde valgt som dagens første mål.

Fra stationen og op til plantagen gik turen gennem mere villakvarter-agtigt område. En del af beboerne havde boder langs vejen, hvor de solgte alt muligt og ingenting.

Heller ikke her var vi ene om at have fået den brilliante idé.
På vejen op ad stien var der flere små templer, og ved toppen af stien stødte vi på en sø med åkander . Ud fra skiltene at dømme, var der tale om “Minami Helligdom”.

Stedet var meget besøgt, og de, der valgte IKKE at gå ad stierne, kunne bestille transport med taxi (der var mange biler og ringe mulighed for at vende), eller med rickshaws.

Vel nede igen søgte vi mod stationen for via Kyoto at tage op til “Torii Gates”.

Torii Portene er traditionelle japanske strukturer, der findes ved indgangen til Shinto-helligdomme og markerer grænsen mellem det verdslige og det hellige område. De symboliserer overgangen fra den almindelige verden til en hellig plads, hvor kami (guder eller ånder) menes at bo. Torii-porte er et centralt element i Shinto-religionen, Japans oprindelige tro.

En typisk torii-port består af to lodrette stolper og to tværbjælker øverst. Den øverste tværbjælke er ofte lige eller let buet, mens den anden bjælke er placeret lige under den øverste og forbinder de to stolper. De fleste torii-porte er lavet af træ og malet i en lys rød (vermilion) farve, som siges at beskytte mod onde ånder. Nogle torii er dog lavet af sten, metal eller beton.

Ifølge troen er man renset, når man er gået igennem en torii-port, og er trådt ind i et helligt område.

Der var mange, der havde iført sig de klassiske japanske kimonoer og var taget op til Torii-portene.

Derefter tog vi tilbage mod hotellet – det var blevet tid til at pakke og gøre klar til rejsen til Tokyo med “Shinkansen” i morgen.